Metode
Metode
Vores indsats tager udgangspunkt i familiens eller borgerens handleplan.
Vi har indgående erfaring med at fastlægge en vej til forandring og udvikling ved at fokusere på de positive undtagelser og effektive resultater.
Derfor er vores indsats rettet mod familiens ressourcer og egne forslag til løsninger, hvor vi samtidig har fokus på at udvikle de mindre produktive aspekter.
Vi anvender flere metodiske tilgange med udgangspunkt i den enkelte familiens behov.
I sidste ende handler det om at gøre det, der skal til for at opnå et effektivt resultat og succes hos den enkelte.
Mentalisering
Mentalisering er en grundlæggende mental færdighed, som er afgørende for at trives, for at kunne forstå sig selv og være sammen med andre i gode relationer og fællesskaber. Mentalisering handler om at have “sind på sinde”; at kunne reflektere over egne og andres mentale tilstande som tanker og følelser. Derfor dækker mentalisering både over at forsøge at forstå meningen bag andres adfærd og samtidig forstå sine egne indre tilstande. En del af tiden mentaliserer vi uden at være bevidste om det, men mange gange er der behov for at vi stopper op og gør os umage for at forstå, hvad der er på spil i os selv, i andre eller i vores samspil med andre. Derfor kan vi alle sammen øve os og blive bedre til at mentalisere. Viden om og praktisk træning af mentalisering er særligt vigtigt, hvis vi er sammen med nogle, som er udfordrede på mentaliseringsevnen, og som vi skal hjælpe på vej.
LØFT
Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) er en analysestrategi, som bruges til dels at drage læring fra fortidens successer fremfor fortidens nederlag og dels til at rette fokus mod fremtidens mål fremfor en forståelse af problemet. Løsningsfokus sættes traditionelt i modsætning til problemorientering.
MOTIVERENDE SAMTALER - MI
Det grundlæggende formål med MI er at fremkalde borgerens grundlæggende motivation for ændring. Det sker ved, at rådgiveren og borgeren samarbejder om at identificere og bringe borgerens indre værdier og mål frem. I praksis taler man om følgende fire processer i MI:
- Engagering, hvor der opbygges en god indbyrdes relation og arbejdsrelation.
- Fokusering, hvor emnet for samtalen kredses ind og der skabes retning for samtalen.
- Fremkaldelse, der indebærer at rådgiveren bringer borgerens egen motivation frem i lyset og dyrker den.
- Planlægning, som kommer i spil, når borgerens motivation når en vis tærskel og vedkommende er parat til at tale om, hvordan en forandring skal opnås.
NADA
NADA er en recovery- og empowerment metode udviklet af psykiater Michael Smith og medarbejdere på Lincoln Hospital, South Bronx, NYC, USA i 1974, som skal anvendes komplementært sammen med andre aktiviteter. NADA er desuden en forening, der blev dannet i 1985 med det formål at dokumentere og harmonisere NADA, som en recovery- og komplementær hjælp til selvhjælp metode for alle uanset økonomisk formåen. NADA er et supplement til de primære aktiviteter, behandlinger, pleje, pædagogik, coaching og terapi. NADA er således en supplerende aktivitet, som kan anvendes ved alle former for rehabilitering. NADA behandler ikke sygdomme, metoden står ikke alene og retter sig ikke mod specifikke lægelige diagnoser. NADA-metoden består af fem akupunkturpunkter i øret, som stimuleres af sterile engangsnåle i 45 minutter medens borgeren forholder sig i ro.
Borgeren/den unge har mulighed for at blive behandlet med NADA, som lindrer og kan supplere den behandling, du ellers modtager.
NADA kan hjælpe mod:
- søvnproblemer
- angst
- fysisk uro og rastløshed
- psykisk uro og tankemylder
- koncentrations- og hukommelsesbesvær
- udadreagerende adfærd og aggressivitet
- stress
- depression
- ADHD
- stemmehøring
- misbrug og abstinenser
- ludomani
- selvskadende adfærd
- sorg- og krisebehandling
